Tidlig lørdag morgen tjekkede vi ind, Juliet blev kontrolleret hos dyrlægen, hun blev vurderet sund og rask og blev herved godkendt til deltagelse. Så gik vi ind og fandt vores burplads og Juliet blev installeret med kurv, mad og vand. Lidt senere blev udstillingen erklæret for officielt åben.
Juliet skulle op hos en dansk dommer ved navn Leslie van Grebst. Det foregår således, at der for hver enkelt race eksisterer en racestandard, der beskriver hvordan den perfekte kat ser ud indenfor sin race. Hvis dommeren vurderer, at kattens standard er god nok og får den sit certifikat, som er det man konkurrerer om i de enkelte udstillingsklasser.
Hvis dommeren synes katten er den bedste af sin slagss i sin klasse, kan han nominere den, dvs. at katten går videre til sceneshowet. Juliet fik sit certifikat – CAP hedder det i hendes udstillingsklasse – og hun blev også nomineret, så jeg er meget glad og tilfreds. Ved sceneshowet om eftermiddagen tabte hun dog til en smuk abyssinier. Juliet har nu 2 certificater i sin udstillingsklasse. Hvis hun kan vinde et mere på sin næste udstilling, kan hun rykke op i udstillingsklasse 8.
Det var en hyggelig dag hvor vi fik snakket med en masse af de jyske orientaler opdrættere, som jeg ikke ser så ofte. Billederne er taget og venligst udlånt af Jyrak.